Nyheder

3. november 2020

Kadeterfaring giver brandmandslyst

Mindst 65 brandkadetter har taget springet fra brandkadet til brandmand. Og det er helt naturligt, forklarer en brandkadetinstruktør.

Slangeudlægning, røgdykning og det kendte sammenhold fra brandstationen. Det er bare tre af de ting, en brandkadet prøver af og tager med sig, når uddannelsesforløbet er overstået.

Men nye tal fra Unge i Beredskabet viser, at mindst 65 brandkadetter fra 2014-2020 er fortsat i beredskabet, og har taget vejen fra brandkadet til brandmand.

Læs mere
27. oktober 2020

Ny undersøgelse: Brandkadetforløb får unge til at vokse på alle parametre

På nærmest alle tænkelige parametre udvikler de unge sig, når de gennemgår et brandkadetforløb. Beredskabsfagligt, socialt og særligt også i skolen sker der en forandring, viser ny undersøgelse.

Der er fart over feltet, dyb koncentration og masser af high fives i luften, når brandkadetter over hele landet samles for at blive klogere på beredskabsverdenen.

Men faktisk er det ikke kun beredskabsfagligt, de unge rykker sig. En ny undersøgelse, som konsulentvirksomhederne Pædagogisk Praksis og Practicum har lavet for Unge i Beredskabet, viser nemlig, at der er adskillelige positive effekter ved at gennemgå et brandkadetforløb.

Læs mere
20. oktober 2020

Fra brandkadet til frivillig brandmand: ”Vi har en anden erfaring”

Mindst 133 brandkadetter er siden 2014 blevet aktive i det frivillige beredskab. Ifølge flere af dem, der har taget springet, er brandkadetuddannelsen en vigtig faktor for at netop de blev aktive i det frivillige beredskab.

Når alarmen bimler, så kører brandfolkene ud. Ligegyldigt om det er midt i aftensmaden, under middagsluren eller på kontoret, så rykker de ud, når der er brug for det. Og faktisk har en del af ildsjælene en fortid i brandkadetkorpsene.

Læs mere
6. oktober 2020

Flere kvinder i beredskabet efter brandkadetforløb: ”Projektet er med til at sikre et mangfoldigt beredskab”

Selvom der er få aktive kvinder i de danske beredskaber, så tyder noget på, at Unge i Beredskabet har knækket koden. En tredjedel af landets brandkadetter var nemlig i 2019 piger. Ifølge nogle af de kvindelige brandkadetter, der har taget skridtet, er brandkadetuddannelsen en stor grund til, at de valgte at træde ind i beredskabet.

Når de store brandbiler rykker ud, er det ikke så tit, at der er kvinder med i den store lastvogn. For i de danske beredskaber er det kun 3 pct. af brandfolkene, der er kvinder. Men det kan måske være ved at ændre sig.

Læs mere
6. juni 2020

Når det er akut, handler brandkadetter uden tøven

Gang på gang træder brandkadetter til, når det haster, og anvender deres færdigheder fra deres brandkadetkorps til at få styr på alvorlige situationer. Med deres personlige og beredskabsfaglige kompetencer er de med til at sikre, at alvorlige og akutte situationer ender godt.

”Han var meget kold. Han viste ikke nogen livstegn overhovedet, og jeg ved jo godt, at hvis der går fem minutter, og personen ligger med hjertestop, så kan personen få meget alvorlige indre skader. Så hvis det skulle være, så skulle det være nu!”

Ordene kommer fra Alexander Korsgaard fra Koldings Ungdomsbrandkorps, som en sen aften finder en livløs mand på gaden. Selvom han er helt alene, går han ikke i panik, og hans kompetencer aktiveres automatisk. Han går direkte i gang med at yde kunstigt åndedræt og hjertemassage. Han ringer efter en ambulance, og da den dukker op, giver han en hurtig briefing til ambulanceredderne om, hvordan situationen står til.

Alexander Korsgaard er langt fra den eneste kadet, som træder til uden tøven og yder livreddende hjælp. 14-årige Victoria Grandby Andersen genoplivede sin mor efter et hjertestop, 16-årige Niclas í Rættará-Salmon hjalp en ældre dement kvinde med at finde ly og varme, og 15-årige Mads Andersen tøvede ikke med at springe i vandet for at redde sin ven, som havde fået det dårligt og var faldet i vandet ved en havn.

Læs mere
7. februar 2020

14-årig brandkadet hyldes for at genoplive sin mor

Da Victoria Grandby Andersens mor faldt om med hjertestop derhjemme, var hjælpen heldigvis lige ved hånden. For 14-årige Victoria Grandby Andersen kunne genoplive sin mor med den hjertelungeredning, hun havde lært under sin uddannelse til brandkadet i Frederiksborg Brand & Redning.

Tilbage i begyndelsen af juni måned gik Victoria Grandby Andersen og resten af familien i hjemmet og ryddede op. Dagen før var Victoria Grandby Andersen nemlig blevet konfirmeret og havde holdt stor fest for venner og familie.

Det viste sig dog hurtigt, at dagen langt fra skulle blive, som Victoria Grandby Andersen havde forestillet sig. Hendes mor, Louise Grandby, blev pludselig meget dårlig og endte med at besvime foran sin kæreste, Thomas Lundshøj Danlev.

Han forsøgte ihærdigt at vække hende, men da hendes hud begyndte at blive blå, kaldte han på hjælp. Victoria Grandby Andersen og hendes søster kom ilende til, og Victoria gik straks i gang med at yde hjertelungeredning, som sad på rygraden af hende efter et brandkadetforløb i Frederiksborg Brand & Redning.

”Det hele gik så hurtigt, så jeg kan ikke rigtig huske det. Men vi kunne se, at hun gispede efter vejret og var ved at blive blå,” siger hun og fortsætter:

”Vi havde held i uheld. Vi var meget heldige i, at vi var hjemme alle sammen, og at det ikke skete om natten. Og så anvendte jeg bare den viden om førstehjælp, jeg havde fra undervisningen.”

Læs mere