Nyheder

23. november 2017

Syrisk brandkadet bliver frivillig brandmand

Foto: Per Borg Jakobsen, Holstebro.

De første brandkadetter fra Ringkøbing-Skjern Kommunes flygtningehold er blevet optaget i det frivillige beredskab. En af dem er 18-årige Mustafa Mamo, der flygtede fra krigen i Syrien sammen med sin familie. Han drømmer om at blive politimand.

”Jeg har lige underskrevet en kontrakt om at blive frivillig brandmand.”

Ordene kommer fra den 18-årige Mustafa Mamo, der ankom til Danmark for to år siden. Han går i 10. klasse og har brugt de seneste år på at færdiggøre folkeskolen og blive god til dansk.

Læs mere

16. november 2017

Brandkadetforløb vækkede brandmanden i Mads

Foto: Anders Kristoffersen.

For 16-årige Mads Vagn Larsen var brandkadetforløbet ikke blot en styrkelse af fremtidsdrømmen om at arbejde i beredskabet – det blev også til et socialt pusterum, som har hjulpet ham til at udvikle sig selv.

Da 16-årige Mads Vagn Larsen for første gang i januar troppede op til brandkadetforløbet på stationen i Nykøbing Sjælland, var det med sommerfugle i maven og et bankende hjerte.

Læs mere

10. november 2017

Brandkadetforløb gav Louise selvtilliden tilbage

Foto: Per Borg Jakobsen, Holstebro

Faglige udfordringer og mobning i skolen har været hverdag for 16-årige Louise Kramer Willumsen, så længe hun kan huske. Men brandkadetforløbet har hjulpet hende til at genfinde selvtilliden og troen på sig selv.

Da Louise Kramer Willumsen meldte sig til brandkadetforløbet i Holstebro, havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det var en beslutning, som i den grad ville ændre hendes liv.

Læs mere

9. november 2017

Fagligt og socialt instruktørtræf – med fokus på børn og unge i beredskaberne

Tekst: Mette Højgård Holm, Beredskabsforbundet
Foto: Morten K. Jensen fra Lolland-Falster Brandvæsen og BiD

Første weekend i november afholdt Brandkadetter i Danmark (BiD) og Beredskabsforbundet træf på Middelfart Brandstation for 42 instruktører og samarbejdspartnere. Weekenden stod på både faglige og sociale indslag med fire oplæg til inspiration i instruktørers og samarbejdspartneres arbejde med børn og unge i beredskaberne.

Læs mere

5. oktober 2017

Sammen står vi stærkere

I sidste uge var 16 af landets brandkadetenheder og dermed 10 beredskaber repræsenteret til ERFA-møde i Vejle, hvor der blev erfaringsudvekslet og vidensdelt omkring arbejdet med unge i beredskaberne på tværs af hele landet.

Brandkadetter i Danmark afholder kvartalsvise ERFA-møder for projektledere og andre samarbejdspartnere, der arbejder med unge i beredskaberne.

Formålet med møderne er, at deltagerne netværker og inspirerer hinanden gennem erfaringsudveksling og vidensdeling med andre brandkadetenheder fra hele landet. ERFA-møderne har været forbeholdt brandkadetenheder under Brandkadetter i Danmark, men nu er møderne blevet åbnet op for alle, der arbejder med unge i beredskabet.

Læs mere

14. september 2017

Endnu flere Brandkadetter i Danmark

Nu hopper Midtjysk Brand & Redning også med på vognen, når Viborg i næste uge begynder at uddanne brandkadetter. Hermed er nu i alt 10 kommuner over hele landet en del af projektet Brandkadetter i Danmark.

Midtjysk Brand & Redning tager i næste uge imod otte unge, der har mod på at prøvet livet som brandkadet.

Det er ikke første gang, at beredskabet åbner dørene for unge, men denne gang har forløbet en anden struktur, hvor der i højere grad er fokus på at fastholde de unge i beredskabet og dermed sikre og fastholde en positiv udvikling af de unge. Det nye brandkadethold starter op i Viborg Kommune i et tæt samarbejde mellem beredskabet, Boligselskabernes Fællessekretariat, ungdomsskolen i Viborg og Brandkadetter i Danmark.

Læs mere